Amazing Christmas | DR Koncerthuset

Sun Dec 18 2022 at 09:00 pm UTC+02:00

DR Koncerthuset | København

DR Koncerthuset
Publisher/HostDR Koncerthuset
Amazing Christmas | DR Koncerthuset
Advertisement
Denne koncert blev grundet de daværende gældende retningslinjer for kulturarrangementer flyttet fra d. 19. december 2021 til denne nye dato. Havde du billet til koncerten d. 19. december 2021, er du blevet kontaktet af DR Koncerthuset på mail.

Akkompagneret af smukke korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen samt Rasmus Kihlberg på trommer og Morten Ramsbøl på bas inviterer de to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, til julens mest storslåede koncertoplevelse.
Magien breder sig for alvor i DR Koncerthuset, når Sinne Eeg og Christina Boelskifte byder på gribende gospel, sjælfuld soul og swingende jazz, der omfavner publikum og vækker følelser til live.
Med sublim vokal og glimt i øjet fortolker de to sangerinder velkendte juleklassikere lige fra Whitney Houston og Ella Fitzgerald til Disney samt en bred vifte af julens traditionelle sange.
Amazing Christmas er en unik, musikalsk oplevelse med højt til loftet og et harmonisk vokalensemble, der bringer hele publikum i julestemning.
Sinne Eeg:
Sinne Eeg er uden tvivl en af Danmarks største jazzsangerinder. Hun har en omfattende turnévirksomhed udenfor landets grænser i bl.a. Kina, Japan, USA, Frankrig, Belgien samt Norge og Sverige. Sinne vandt i 2020 sin 5. Danish Music Award for bedste vokaludgivelse med sit seneste album, som er indspillet med DR Big Band. Sinne Eeg har modtaget et væld af priser, heriblandt Ben Webster Prisen, Dronning Ingrids Hæderslegat samt den prestigefyldte franske kritikerpris fra Academie Du Jazz, hvor hun bl.a. overhalede verdensstjernen Jamie Cullum.
Christina Boelskifte:
Christina Boelskifte er i særklasse blandt landets dygtigste soul- og gospelsangere. Hun er forsanger i vokalgruppen Blast og optræder ofte med bigbands og Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og synger i den forbindelse også for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Udover at have medvirket på mere end 100 indspilninger har hun udgivet soloalbum samt arbejdet og optrådt med både internationale og danske kunstnere. I 2016 blev hun bedt om at skrive titelsangen ”We Move The World”, som stadig følger Verdensholdet i gymnastik kloden rundt. Christina medvirker på et hav af Disneys produktioner, bl.a. biografsuccessen ”Frost”, og turnerede i 2015 og 2017 med den amerikanske topartist Michael Ruff.
De to dygtige jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte inviterer til julens mest storslåede koncertoplevelse.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: