Advertisement
📅 Torsdag d. 9. oktober ⏰ kl. 13.00-15.30🏛️ Havestuen
💳 250 DKK (inkl. materialer og entrébillet)
Om begivenheden:
Hvordan maler man egentlig en blomst? Og hvordan forener man æstetik og naturalisme med akvarel og porcelæn?
Det vil klassisk håndtegner og heraldiker, Stefan Lægaard, undervise i på denne workshop. Med akvarelfarve, -papir og pensler prøver deltagerne på denne workshop kræfter med forskellige akvarelteknikker, når der skal males blomster og planter på CLAY 🌸🎨
Det hele bliver gjort med udgangspunkt i udstillingen ”A Walk with a Dinosaur – Michael Geertsen vs Royal Copenhagen. Celebrating 250 Years of Porcelain History.
Formidlingsinspektør, Anders Kolt Rasmussen, introducerer til udstillingen og Flora Danica-stellets historie. Efterfølgende arbejder deltagerne på deres egne akvareller i Havestuen under kyndig vejledning af Stefan Lægaard.
Om Flora Danica:
De første hæfter i Flora Danica-bogværket blev udgivet tilbage i 1761 med henblik på at udbrede kendskabet til danske og nordiske planters nyttige og skadelige egenskaber. Illustrationerne herfra dannede senere grundlaget for Flora Danica-stellet, som Den kgl. Porcelainsfabrik satte i produktion i 1790.
Stellets historie er vores fælles kulturarv og et unikt eksempel på dansk botanikhistorie og kunsthåndværk. Stellet udgør også omdrejnings- og udgangspunktet for workshoppen, hvor arbejdet med motiverne bringer deltagerne tættere på både håndværket og skønheden i Flora Danica.
Om Stefan Lægaard:
Stefan Lægaard er klassisk uddannet tegner og heraldiker og har tegnet flere blomster- og planteplakater – bl.a. i Samarbejde med Den Danske Naturfond.
Han har siden 2015 succesfuldt drevet tegnestuen Lige Linjer og løst opgaver for bl.a. Kongehuset, Rigsarkivet, Meyers Bagerier, Nationalmuseet, flere kommuner, museer og private.
Senest har han tegnet kortet til Middelfart Kommunes Kulturkanon, som kan opleves i forhallen på Middelfart Rådhus netop nu.
📸 (fra venstre): Brian Buchard. Stefan Lægaard
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kongebrovej 42, 5500 Middelfart, Denmark, Kongebrovej 42, 5500 Middelfart, Danmark, Fredericia, Denmark
Tickets