Advertisement
Mørk er november og løvfaldet slutvandet begynder at fryse
lyset fra solen og blomsterne brudt
da må vort hjerte selv lyse
Hvad gør vi mennesker, når det er alt for mørkt udenfor, alt for mørkt inden i, eller vi ikke kan finde vores håb. I en åben og varm snak dykker vi ned i, hvad mørket gør ved os, hvad mørket gør i os - og hvordan vi finder lys og håb. Til at tage os i trygt igennem snakken, er vi så ustyrligt heldige at have to mennesker med os, der på hver sin måde kender til både mørke og håb.
Journalist og forfatter Amalie Langballe har skrevet bogen “Forsøg udi håb”. En bog, der er blevet til gennem et års samtaler med ni forskellige præster om alt fra klimakrise til ensomhed - og hvordan vi skal navigere i en verden af angst og kaos. Amalie har også tidligere delt sin egen oplevelse med en forælders lange sygdomsforløb og bortgang med Nationalt Sorgcenters podcast.
Aktivist, danser, maler og blogger Christina Nahnsen er næsten helt blind og har en søn, der også har et synshandicap. Hun kender både bogstaveligt og emotionelt talt til at opleve mørke uden for og inden i. Gennem hendes aktivisme, kunstneriske praksis og insisteren på at leve livet fuldt ud, kender hun også til at finde lys og håb, uanset omstændighederne.
Før talken vasker vi dagen af vores sind og humør, med noget vi endnu ikke kan løfte sløret for. Vi kan dog love, at det kommer til at varme i hjertet.
Som altid slutter vi med varm suppe og rig mulighed for at snakke med hinanden om vores tanker, følelser og spørgsmål.
Talken er faciliteret af Andreas Bergmann Steen, barn af huset.
PRIS: Gratis <3 (men du må gerne melde dig til, så vi ved, hvor meget suppe vi skal lave)
AFUK Scene er støttet af @statens kunstfond
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Enghavevej 82B, 2450 SV Copenhagen, Denmark, Enghavevej 82B, 2450 København SV, Danmark,Copenhagen, Frederiksberg, Denmark