Advertisement
Koncert med Lea KampmannGratis ind - alle er velkomne
Koncerten foregår i stueetagen
I september 2024 udgav Lea Kampmann sit første færøsksprogede album Seinferð. I den forbindelse kommer Lea og band forbi Nordatlantisk Hus til en intim koncert.
De fleste sange på albummet handler om kærlighed. Om tabt kærlighed, voksende kærlighed og minder om en kærlighed, der engang var.
Sangene er skrevet sammen med Teitur Lassen, der også har produceret albummet. Alt på albummet er spillet og sunget i hvisken, på akustiske guitarer, strygere og træblæsere. At optage og skabe dette album føltes som at ligge inde i en spansk guitar, langt væk fra skærme og støj.
Lea beskriver procesen omkring albummets tilblivelse sådan: "Det var nogle dage før juleaften i 2022. Sneen lå som et tungt tæppe over Hoydalar. Teitur og jeg sad i optagelsesstudiet i Hjallinum på det gamle Sanatorium og så på snefnuggene, der lagde sig på ruder, tage og grene omkring os.
Jeg var sygemeldt fra konservatoriet i København på grund af stress, og jeg var svimmel og udmattet hele tiden, selv når jeg lå i sengen. Men på den decemberdag besluttede Teitur og jeg at skabe et album, der var en protest mod den hast, der hersker i dag. En indre protest mod tanken om, at man skal løbe lige så hurtigt som andre, selvom det ikke føles rigtigt.
Jeg vidste, at det eneste, der ville gøre mig rask, var at give mig selv lov til at leve, skrive og synge i mit eget tempo. At turde lade de mure, jeg havde bygget omkring mig, falde og at turde være mig selv på det sprog, jeg sagde "jeg elsker dig" på for første gang.”
Lea Kampmann optræder sammen med sit band:
Aske-Frydenlund Vad (guitar) Sara Flindt (keys) Lukas Loeb (bas & saxofon)
Til koncerten vil det være muligt at købe albummet på vinyl og CD. Du kan også få et hæfte, som Lea har skrevet og sammensat med Kirstin Helgadóttir, med tekster, refleksioner, tegninger og fotos.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense, Denmark, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark