Advertisement
After Hours er en serie sociale events på Den Frie Udstilling, hvor middagskonceptet Gamora på skift vil slå sig sammen med forskellige unge musiknavne og skabe rammerne for en unik After Hours-oplevelse i kunsthallen. Det betyder, at du én gang om måneden kan se frem til en uformel aften på Den Frie, hvor lokale råvarer og nye interessante musikprojekter smelter sammen og danner en spændende ramme for husets skiftende udstillinger. Aftenen byder på en fællesmiddag baseret på sæsonens råvarer, en helt speciel liveoptræden med en ung solomusiker samt entré til de aktuelle udstillinger på Den Frie. Alt sammen for samme billet.After Hours #3 finder sted fredag d. 28. februar og omfavner de kolde måneder med en hyggelig samling vinterretter og spændende udstillinger at gå på opdagelse i. Derudover får vi fint besøg af Esther, der tidligere har udgivet musik under aliaset Veiles, og som denne aften vil spille et smukt live-set for os.
Læs mere om de enkelte indslag nedenfor.
Langbordsmiddag v. Gamora
Når temperaturen falder og solen nærmest ironisk sjældent kigger frem, skulle man ikke tro, at der var grøntsager at komme efter ude på de danske marker. Selvom udvalget ikke er sammenligneligt med sommerens overflødighedshorn af bær og frugter, er der dog alligevel nogle helt særlige grøntsager, der trodsigt klarer kulden og beriger vores tallerkener med vinter-smage, der er værd at længes efter – selv om sommeren. Dette langbord er derfor en hyldest til vinterens grøntsags-superstjerner: rødderne, knoldene og kålen, som vil være æresgæsterne i en hyggelig vinterkavalkade af små og store retter.
Ved særlige diæter eller allergener, kontakt [email protected].
Esther (LIVE)
Esther Foghs sange udforsker popgenren og sætter ord på identitet, kærlighed, angst og ungdomsliv. Den 26-årige sanger, som tidligere har udgivet musik under aliaset Veiles, står blandt andet bag singlerne You and Me og Holding Hands. Efter en periode med kreativ “hipernation,” som Esther selv beskriver det, er hun nu ved at finde sin vej tilbage til musikken. I sin musik blander Esther frit elektroniske og organiske elementer, og denne nødvendige pause fra øvelokaler, studier og scener har givet hende mulighed for at genopdage og nyfortolke sin lyd og sit kunstneriske udtryk. Denne aften vil Esther derfor både spille et par af de gode gamle elskede Veiles-sange, men også præsentere en håndfuld uudgivne numre, der stadig er ved at finde sin rette hylde Esthers musikalske univers.
Program:
18:00 Kunst i salene og i OSLO
19:00 Esther LIVE i -1
19:30 Middag i Café Pegasus
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Oslo Plads 1, 2100 København Ø, 2100 Copenhagen, Denmark, Oslo Plads 1, 2100 København Ø, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets