Højere, hurtigere, stærkere. Kampen for at få idealkroppen har mennesket kæmpet gennem alle tider. Hvordan idealkroppen skal formes har til gengæld ændret sig løbende. Og både blikket på idealkroppen og ikke mindst hvis blik, der forsøges at tilfredsstille, ændrer sig også med tiden. Handler drømmen om hakkede mavemuskler, pumpede lår, smalle taljer, tonede overarme og store numser om at leve op til andres idealer, eller ens egne, og handler det overhovedet om sundhed?
Denne Aftenkonsultation fokuserer på idealkroppens mange former. – Hvordan tiderne og idealerne skifter fra smalle taljer og brede hofter til store muskler og vaskebræt, og hvad vi mennesker gør for at følge med eller kæmpe imod strømmen. Hvem styrer kropsidealerne, hvordan så de ud i 1800-tallet, og hvilken rolle spiller sociale medier for nutidens kropsidealer?
???????????? ?????? ?????
Mette Byriel-Thygesen er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har blandt andet specialiseret sig i seksualitet, køn og krop og kropsidealer. Med sin viden om kropsidealers udvikling vil hun tage os på en rejse gennem tiden. Vi skal høre om, hvordan korsetter i slutningen af 1800-tallet indsnævrede taljer og ommøblerede kvindekroppen, om gymnastikkens indtog i 1930’erne, om vildtvoksende kønsbehåring i 1970’erne, og om kampen mod tykfobi i nyere tid. Hvorfor er vi så optagede af vores kroppes udseende – mere end dens fysiske evner? Og findes den perfekte krop?
??????? ??????? ?? ??????? ??????
De sociale medier giver mulighed for konstant at spejle sig i andres kroppe og udseende, samtidig med at filtre og billedmanipulation er let tilgængeligt. I dag ser vi unge drenge gå langt for at få pumpede muskler og se stærke ud, mens helt unge piger får fillers i læberne. Kæmper ungdommen for at opnå et uopnåeligt ideal? Caroline Mejlhede er pædagogisk konsulent hos Sex & Samfund, som i år fokuserede på temaet ”skærmkrop” under skolernes uge sex (- en hel uge med seksualundervisningstilbud til grundskoler landet over). Hun vil fortælle om, hvilken rolle sociale medier spiller for unges selvbillede og kropsidealer. Og om kropsidealer er for snævre og uopnåelige, eller om de også kan de være sunde og motiverende.
????????????????:
Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet
Caroline Mejlhede, pædagogisk konsulent og underviser hos Sex & Samfund
??????????????????? ?å ????????? ???????
Citius, altius, fortius – højere, hurtigere, stærkere. Sådan lyder de Olympiske Leges motto, og efter en sommer præget af OL og EM i herrefodbold, skal efterårets Aftenkonsultationer på Medicinsk Museion handle om sportskroppen.
Aftenkonsultationerne på Medicinsk Museion er en foredragsrække, hvor fagfolk og forskere undersøger og tager pulsen på sundhedsvidenskabens fortid, nutid og fremtid.
Aftenkonsultationer anbefales til uhelbredeligt nysgerrige, der søger smitstof til eftertanke.
Aftenkonsultationerne foregår i auditoriet fra 1787, der oprindeligt blev bygget som det Kongelige Kirurgiske Akademi. Efter konsultationen anbefales det at tage en drink og en spadseretur rundt i museets udstillinger.
Husk at en hypokonderbillet til alle tre arrangementer kan købes med en helende rabat.
Event Venue
Bredgade 62, 1260 Copenhagen, Denmark, Bredgade 62, 1260 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets