Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og Helios Biograf og Kulturhus inviterer til farverig, feministisk og fandenivoldsk kvindekampdag for børn og voksne med film, foredrag, kunst, workshop, musik og mad.
Billet til dagsprogrammet: Voksne 100,- kr., børn gratis.
Køb allerede nu din billet her...
DAGENS PROGRAM
Kl. 10.00: Velkomst - Store sal
Kl. 10.30 - 12.30: Daughter of Genghis - Store sal
Dokumentarfilmen ’Daughter of Genghis’ tager os med på en rejse ind i Mongoliets underverden, hvor vi følger den nationalistiske bandeleder og hardcore feminist Gerel Byamba.
Instruktør Kristoffer Juel Poulsen introducerer filmen, og efter filmen er der Q&A med instruktøren.
Obs: Filmen vises med danske undertekster 🙂
Kl. 10.30 - 12.30 Kæmp med pinde og garn - *Mødelokalet 1. sal
Workshop. Knitting by the Sea inviterer børn og voksne til at være kreative sammen om et lille fælles projekt. Knitting by the Sea stiller materialer gratis til rådighed, men medbring gerne strikkepinde.
Mest for børn
Kl. 10.30 - 11.00 Hun er i bøgerne! (for børnehavebørn) - Lille sal - max 34 pladser
Stærke kvinder findes i flere udgaver og i børnebøgerne er der heldigvis mange at vælge imellem.
Børnebibliotekar Anne fortæller om børnebøger til store og små, til højtlæsning og selvlæsning med temaer tilpasset 8. marts og kampdagen.
Mest for børn
Kl. 11.30 - 12.00 Hun er i bøgerne, (for 7 - 10 årige) - Lille sal - max 34 pladser
Stærke kvinder findes i flere udgaver og i børnebøgerne er der heldigvis mange at vælge imellem.
Børnebibliotekar Anne fortæller om børnebøger til store og små med højtlæsning og selvlæsning med temaer tilpasset 8. marts og kampdagen.
Kl. 13.30 - 15.00: Venus - Let’s talk about sex - Lille sal - max 34 pladser
I dokumentarfilmen 'Venus - Let’s Talk About Sex' fortæller unge danske kvinder om deres seksuelle oplevelser. Filmen er et ærligt og intimt portræt af kvinders sexliv og giver et sjældent indblik i lyster, fantasier og skam.
Kl. 13.30 - 14.30: "De malende fruentimmere" - Store sal
Inga Sørensen fra Faaborg Museum fortæller om de kvindelige fynbomalere og deres ofte vanskelige vej ind i kunsten og kamp for anerkendelse.
Kl. 13.30 - 15.30 Hvordan ser din kvindekraft ud? - *Mødelokalet - max. 20 pladser
Kreativ workshop med tekstilkunstner Tine Rosa Ebdrup om og med kvindekraft, -energi
og genbrugsmaterialer.
Kl. 14.45 - 15.45: Artist talk med Pia Voetmann - Store sal
Pia Voetmann, lokal kunstner og feminist, fortæller om sin kunst og den indignation, som driver hende, og som er motiv i mange af hendes værker.
* Til disse arrangement er der et begrænset antal pladser. Pladserne fordeles efter "først til mølle" på selve dagen, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads.
Aftenprogram:
Kl. 19.00: Feministisk fest - Mødelokalet 1. sal.
Dagen afsluttes med en festlig fællesspisning krydret med musik og Qvinde Quiz.
Vegetarisk anretning fra Soze kan tilkøbes dagsbillet til 170,- kr.
Billet til fællesspisning kan tilkøbes dagsbillet.
Udstillingen "Kvindeblomster" 1. sal fra d. 8. - 15. marts.
Tine Rosa Ebdrups strikkede værker er inspireret af kvindekraften og den feminine energi. Kraften, der giver liv, bevarer liv, holder sammen på liv. Det livgivende skød, der skal fejres. Skal ud i lyset og op på væggen. Værkerne er strikkede af genbrugstekstiler kombineret med garn. Tine er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding.
Event Venue
Banegårdspladsen 7,, 5600 Faaborg, Denmark, Banegårdspladsen 7, 5600 Faaborg, Danmark,Faaborg, Ringe, Denmark
Tickets