Advertisement
Som reaktion på griseproducenternes lovovertrædelser, der dokumenteres i TV2 dokumentaren "hvem passer på grisene?”afholdes der demonstration i Odense den 13. december kl 13. Kom og hør stærke taler, og vær med til at lave et mindesmærke for dyrene (medbring gerne lys, blomster, grisebamser, malede sten, billeder eller lign).Demonstrationen vedrører alle der er rystede over afsløringen af grisenes kummerlige forhold i svinestaldene, og som ønsker at vise politikerne og landbruget, at befolkningen ikke bakker op om dyremishandling.
Dokumentaren viser hvor forfærdelige forhold grisene i Danmark lever under - beton, afføring og syge, døende og døde pattegrise stuvet tæt sammen, som var de ting. Landets førende grisevelfærdseksperter siger blandt andet følgende om forholdene: "Det her er simpelthen i strid med dyrevelfærdsloven" og "Det må simpelthen ikke kunne ske". I kontrast hertil siger formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, efter at have set optagelserne; "Jeg synes ikke, det ser så galt ud. Det er en produktion, det er vi nødt til at acceptere. Jeg skal tjene penge på de dyr (...)". Jeppe mener altså ikke, at der er noget galt med forholdene i danske grisestalde, men har alligevel kæmpet for at optagelserne fra netop hans stald ikke blev offentliggjort i dokumentaren.
Det er kun i danskernes interesse, at mange af optagelserne nu er blevet tilgængelige, så borgerne selv kan træffe et informeret valg om, om de er villige til at betale for lidelse.
Det er tid til at sætte dyrene i fokus. Det er tid til at kæmpe for vores etiske værdier.
Mød op den 13. december kl 13, og vær dyrenes stemme.
Vi mødes foran Fyns Stiftstidende, der ligger overfor Banegården
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Banegårdspladsen, Odense, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











