Advertisement
Oplev et musikalsk møde mellem kraft og klarhed, tradition og nytænkning, når dørene åbnes til den officielle åbningskoncert for Aalborg Kirkernes Musikfestival i Musikkens Hus.Med festivalens særlige tema kORgel – sammensat af kor og orgel – sættes der fokus på det unikke samspil mellem menneskestemmer og det mægtige orgel.
Musikkens Hus huser et af Danmarks største koncertorgler, bygget af sønderjyske Marcussen & Søn Orgelbyggeri. Orglets over 5.000 håndlavede piber breder sig op langs Koncertsalens bagvæg og omslutter publikum med en klangrigdom, der spænder fra det fineste pianissimo til brusende fortissimo. Det er et instrument, der både kan bære et kor og fylde rummet alene – og som på denne dag løfter koncertoplevelsen til noget særligt.
Korsangere fra otte kirker i Aalborg mødes denne eftermiddag på tværs af sogne og generationer. Under ledelse af dirigent Signe Buch Ladehoff og i selskab med anerkendte musikere som organist Lars Colding Wolf, harpist Mette Nielsen og cellist Hanne Houengaard, skabes et levende og mangfoldigt musikalsk rum. Programmet spænder vidt – fra barokkens storværker af Bach til nutidige værker af komponister som Kim André Arnesen og John Rutter.
Om Aalborg Kirkernes Musikfestival:
Aalborg Kirkernes Musikfestival afholdes i perioden 21. september til 9. oktober i samarbejde med Musikkens Hus og Vestervig Kirkemusikskole.
Festivalen byder på en blanding af fælles koncerter som denne, samt børnekoncerten lørdag 27. september, hvor børn fra kirkekor i hele Nordjylland medvirker. Derudover kan man opleve en lang række koncerter i de forskellige kirker
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg, Denmark, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets