Advertisement
Kom forbi og få en krammer efter et langt valgdøgn, når Åben onsdag samler op på det amerikanske valgresultat. Hvilke konsekvenser får resultatet? Skal vi grine eller græde? Uanset hvad udfaldet bliver, så sørger Politikens debatredaktion for, at du kan få vendt dine tanker. Åben onsdag er gratis og kræver ingen tilmelding – man skal bare møde op på Trappen i Politikens Boghal kl. 17. Der er gratis øl og sodavand.
Onsdag 6. november fra kl. 17-18
Trappen, Politikens Boghal, Rådhuspladsen 37, 1550 København (Bemærk lokaleændring fra Salen, Vestergade 28)
Hvad er Åben onsdag?
Som noget nyt mødes debatredaktionen på Trappen i Politikens Boghal for at komme i samtale med læserne og alle dem, der har noget på hjerte.
»Politiken har altid ønsket at være den levende avis, hvor samtalen om tiden søger hen«, siger Lotte Folke. »Og debatredaktionen er jo avisens stofskifte, hvor vores omgivelser fortæller Politiken og hinanden, hvor den samtale er på vej hen. Men jeg har længe savnet, at vi også havde et sted, hvor vi kan åbne redaktionens døre helt fysisk, regelmæssigt og uden de store falbelader, og dele tankerne i fællesskabet i et rum«.
Så det får Politiken nu. I efteråret møder Lotte Folke sammen med kronikredaktør Marcus Rubin læserne på Trappen, hvor de inviterer Politikens læsere og andre nysgerrige indenfor. Det er gratis, og det kræver ikke tilmelding – man skal bare møde op.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Boghallen, Politikens Hus A/S, Rådhuspladsen 37,Copenhagen, Copenhagen , Denmark